I 2019 blev der etableret altaner fra Altana i vores andelsforening. En ny altan giver en unik mulighed for et udendørsliv og en urban have for os der bor i København. I løbet af sommeren fik jeg indrettet altanen med møbler fra Ikea, altankasser fra Altanbutikken samt en masse krydderurter, blomster og tomatplanter.
En pallesofa med betræk i granitgrå var det helt rigtige valg til min altans hyggekrog. Sofaen passer perfekt ind mellem rækværket og tagrenden fra mansardtaget. På denne måde udnyttes pladsen optimalt. Der er plads til 2 personer i pallesofaen - eller en enkelt på langs :-)
Pallesofaen, puder og betræk er købt hos Mystack.
I slutningen af november bliver sommerens rester af blomster og planter erstattet af gran, lyng, græs og naturligvis et juletræ, der behørigt bliver pyntet med en lyskæde.
© All rights reserved 2020